|
TitleVision,
som oprindelig kun beskæftigede sig med oversættelse og tekstning,
begyndte i 1996 at producere et tekstningsanlæg til egen brug
i frustration over de ublu priser på markedet. Resultatet var
det DOS-baserede TV98, som nu er afløst af TV2000 og TV2003 til
Windows 95/98/ME/2000/XP.
Som en håndsrækning til tekstende kollegaer sælges
TV98 og TV2003 langt billigere end tilsvarende tekstnings-programmer
-- og resten af vores software er gratis.
|
Vores
erklærede mål er at knibe enhver pris med produkter, der hele
tiden er et hestehoved foran. Vi holder vågent øje
med den teknologiske udvikling, og hvad vigtigere er: Vi tænker
som tekstere, fordi vi er tekstere.
Vi
kan tilbyde markedets billigste priser, fordi vi ikke bruger fordyrende
annoncekampagner eller forhandlermellemled, men udelukkende satser
på Internet og mundtlige anbefalinger fra tilfredse kunder.
|